Velkommen til

Abelsen Consult

Vi navigerer i to verdener,
som var det én

Abelsen Consult leverer specialiserede socialfaglige indsatser for børn, unge, voksne og familier med grønlandsk baggrund bosat i Danmark.

Virksomheden arbejder i krydsfeltet mellem grønlandsk familiekultur og det danske myndighedssystem. Her kan forskelle i sprog, kultur og forventninger skabe situationer, hvor samarbejdet mellem borger, familie og myndighed bliver vanskeligt.

Abelsen Consult arbejder med at skabe forståelse mellem parterne og bidrager til at genopbygge dialogen, når samarbejdet er gået i stå.

Vores indsatsområder -

Sammen skaber vi udvikling

Abelsen Consult leverer specialiserede socialfaglige indsatser til børn, unge, voksne og familier med grønlandsk baggrund bosat i Danmark.

Vores arbejde tager udgangspunkt i situationer, hvor samarbejdet mellem borger, familie og myndighed er blevet vanskeligt. Det kan skyldes sproglige barrierer, kulturelle forskelle eller uenighed om forventninger og ansvar.

Her bidrager vi med socialfaglig erfaring, kulturel forståelse og praktisk støtte, så samarbejdet kan komme tilbage på sporet og indsatserne kan lykkes.

Vi samarbejder med kommuner over hele landet og leverer indsatser inden for både børne-, unge-, familie- og voksenområdet.

Børn og unge

Vi bistår kommuner i arbejdet med børn og unge, hvor der er behov for en stabil voksenrelation, tydelig struktur og en indsats, der tager højde for både kultur og livssituation.

Familier

Familier kan stå i situationer, hvor samarbejdet med systemet er blevet svært. Det kan handle om misforståelser, manglende tillid eller oplevelsen af ikke at blive forstået.

Voksne

Vi arbejder også med voksne borgere med grønlandsk baggrund, som har behov for støtte i mødet med det danske system eller i hverdagen.

hvad er vi gode til?

Specialiseret i én målgruppe

Abelsen Consult arbejder udelukkende med borgere og familier med grønlandsk baggrund bosat i Danmark.

Ved at arbejde målrettet med én specifik målgruppe har virksomheden opbygget en dyb socialfaglig og kulturel forståelse for de situationer, der kan opstå i mødet mellem grønlandsk familiekultur og det danske system.

Den specialisering betyder, at Abelsen Consult arbejder med et indgående kendskab til både de sociale, kulturelle og sproglige forhold, der kan have betydning for samarbejdet mellem borgere, familier og myndigheder.

kompleksitet

Når en sag er blevet kompleks

Abelsen Consult bliver ofte inddraget i sager, hvor samarbejdet mellem borger, familie og myndighed er blevet vanskeligt, eller hvor en indsats ikke skaber den ønskede udvikling.

Det kan for eksempel være når

  • samarbejdet mellem familie og myndighed er præget af mistillid
  • kulturelle forskelle skaber misforståelser i kommunikationen
  • en sag er blevet kompleks og kræver en stabiliserende indsats
  • der er behov for brobygning mellem borger og system
  • en anbringelse eller hjemgivelse kræver tæt opfølgning
  • en familie har svært ved at navigere i det danske system

I disse situationer kan en indsats med både socialfaglig erfaring og kulturel forståelse være afgørende for at skabe fremdrift i sagen.

hvad er vi gode til?

En indsats der virker i praksis

Arbejdet i Abelsen Consult bygger på mange års praksiserfaring fra arbejdet med borgere og familier med grønlandsk baggrund i Danmark.

Indsatserne gennemføres i tæt samarbejde med kommuner, fagpersoner og familier og tilrettelægges altid inden for rammerne af gældende lovgivning.

Abelsen Consult er samtidig ikke bange for at tænke i nye løsninger, når situationen kræver det. Indsatserne kan derfor tilrettelægges fleksibelt og kreativt, men altid med respekt for myndighedens ansvar og den enkelte families situation.

En metode udviklet i praksis

Arbejdet i Abelsen Consult bygger på en relationsbaseret og helhedsorienteret tilgang.

Erfaringerne fra arbejdet med komplekse sager er samlet i KANUK-metoden, som danner den faglige ramme for arbejdet.

Sådan foregår et samarbejde

Processen forklaret

1

Første kontakt

Kommunen kontakter Abelsen Consult med en henvendelse om en konkret sag, en bekymring eller et behov for sparring. Allerede her begynder vi at danne os et overblik over situationen og vurdere, hvordan vi bedst kan bidrage.

2

Afklarende møde

Vi holder et møde med kommunen og eventuelt relevante fagpersoner, hvor sagen gennemgås nærmere. Her afklarer vi behov, mål, rammer og forventninger, så indsatsen får et tydeligt og realistisk udgangspunkt.

3

Opstart af indsatsen

Når indsatsen er aftalt, går arbejdet i gang. Forløbet tilrettelægges ud fra den konkrete sag og kan bestå af møder, relationsarbejde, brobygning, støtte, observationer eller anden socialfaglig indsats.

4

Opfølgning og retning

Undervejs følger vi op på udviklingen og holder kommunen orienteret. Vi bidrager med faglige vurderinger, dokumentation og anbefalinger, så der løbende kan justeres og skabes retning i det videre arbejde.

Det siger de om os

Børn, unge og forældre fortæller ofte, at de føler sig trygge sammen med os. De beskriver, at vi møder dem ordentligt, lytter til dem og tager dem alvorligt. De oplever, at vi skaber ro i noget, der ellers kan føles uoverskueligt, og at vi hjælper dem med at finde fodfæste igen. For os handler det ikke kun om faglighed, men også om at møde mennesker med respekt, tydelighed og nærvær.

"Paneeraq", 17 år

Indsats efter § 32, stk. 1 nr. 3

“Da jeg lærte jer at kende, havde jeg det svært, og der var mange ting, som fyldte meget hos mig. Jeg følte mig tryg sammen med jer, fordi I lyttede og tog mig seriøst. I var gode til at forklare ting på en måde, jeg kunne forstå. Jeg følte, at I så mig for den, jeg er, og ikke kun det svære. I hjalp mig med at få mere ro og med at tro mere på mig selv. Det har gjort en stor forskel for mig.”

"Ujuaanseeraq", 15 år

Indsats efter § 32, stk. 1 nr. 5

“Jeg siger ikke så meget, men jeg kunne mærke, at I gerne ville hjælpe mig. I pressede mig ikke, og det gjorde det lettere at stole på jer. Jeg har fået mere ro og er blevet bedre til at klare nogle ting, som før var svære.”

Mor til anbragt barn

Indsats efter § 75

“Jeg blev mødt med respekt i en meget svær tid, hvor mit barn var anbragt. Jeg følte mig ikke dømt, men forstået og støttet. Det gjorde en stor forskel for mig, at der var nogen, som både så mig som mor og hjalp mig med at holde fokus på mit barns behov.”

Sager vi har haft
0
Antal timer i sagerne
0 +
Sager vi lykkes med
0 /10

Spørgsmål og svar

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder om vores ydelser, målgrupper og måde at arbejde på. Formålet er at give et hurtigt og tydeligt overblik, så det er lettere at vurdere, om Abelsen Consult er det rette match til opgaven.

Ja, det gør vi. Abelsen Consult tilbyder ydelser i hele Danmark. Fordi vi arbejder med få sager ad gangen pr. medarbejder, har vi mulighed for at være nærværende, fleksible og tilgængelige, også på tværs af landsdele.

Ja, det kan vi. Abelsen Consult deltager også i ad hoc opgaver, som ikke nødvendigvis udvikler sig til en længere indsats. Det kan for eksempel være i forbindelse med afklaring i en sag, forståelsesvanskeligheder mellem parterne eller behov for at skabe ro, overblik og fælles retning i et møde.

Ja, det gør vi. Dokumentation er et af vores vigtigste arbejdsredskaber. Vi dokumenterer løbende vores arbejde, så vi kan følge sagens udvikling, bevare overblikket og sikre et klart og fagligt grundlag for den videre indsats. Når det er relevant, udarbejder vi også statusrapporter og faglige beskrivelser til kommunen.

Ja, det gør vi. Abelsen Consult kan rykke ud med kort varsel, når en sag kræver hurtig handling. Vi tilbyder både akut støtte i konkrete forløb og ad hoc bistand til fagpersoner og instanser som for eksempel sygehusvæsen, politi, beredskab og kommune. Formålet er at skabe ro, overblik og faglig retning i en situation, hvor der er brug for hurtig og kvalificeret indsats.

Har I en sag, hvor i er i tvivl?

Hvis I sidder med en sag, hvor I er i tvivl om Abelsen Consult kan bidrage, er I altid velkomne til at tage kontakt.

Sociale sager udvikler sig ofte forskelligt fra familie til familie, og behovene kan variere fra sag til sag.

Ofte kan en kort dialog være nok til at afklare, om en indsats fra Abelsen Consult kan give mening i den konkrete sag.